Petri og Hannibal – Mandag d. 6. februar kl. 20 i Vemmetofte kloster

En aften i Fruerstuen i Vemmetofte kloster med MICHALA PETRI OG LARS HANNIBAL på blokfløjter og guitar.

Mere kan man da næsten ikke forlange! I 30 år har parret været en fast del af det Internationale og danske musikliv. De har spillet over 2000 koncerter i hele verden, lige fra New Yorks Lincoln Center via Suntary Hall i Tokyo til Londons South Bank.

Det er ikke første gang Petri og Hannibal spiller i Faxe Kunst- og Musikforening, og hver gang bliver der udsolgt på rekordtid. Et af deres særkender har altid været kombinationen af højeste musikalske niveau kombineret med en ligefrem og uhøjtidelig koncertform. Glæd jer til denne aften!