Mandag d. 4. maj 2020 kl. 19:30 i Fruerstuen, Vemmetofte kloster, Klostervej 3, 4640 Faxe – Om Wagnersopranen Birgit Nilsson

Det er lykkedes Faxe Kunst- og Musikforening at give medlemmer og interesserede mulighed for at nyde et tankevækkende foredrag med tidligere operasanger, professor i klassisk sang og forfatter Elisabeth Meyer Topsøe om en af operaens største kunstnere, Wagnersopranen Birgit Nilsson. Som medlem får du naturligvis favørpris.

Birgit Nilsson (1918-2005) var en af verdens højest betalte og mest feterede operastjerner, beundret for sin unikke stemme, der kunne alt- fra høje, sølvskinnende pianotoner til en overvældende styrke, der fyldte de største operahuse og koncertsale – som vi skal høre!
Hun voksede op på en skånsk bondegård, smukt beliggende, med masser af dyr, hvor alle tog del i arbejdet, og alt foregik med hånden, da der hverken var elektricitet eller rindende vand. Hun gik til skolen, hvor de fem klasser blev undervist i to værelser. Læreren så gerne hun kom i realskolen, men det fik hun ikke lov til, og som plaster på såret fik hun lov at gå til klaver. Klaverlæreren fik hende med i kirkekoret, og ad snørklede veje blev hun indskrevet til optagelsesprøve ved Musikaliska Akademien i Stockholm – men hendes far blev rasende og nægtede at støtte hende økonomisk. Kom og hør hvordan en uventet hjælp fik hende til Stockholm, men hvordan flere uventede nye modstandere nær havde kostet 1960- erne og 70-ernen operaverdenens eneherskende Isolde, Brünnhilde, Elektra og Turandot.

Køb billet
Vejledning – klik

Elisabeth Meyer-Topsøe debuterede som Leonora i Verdis “ Trobaduren” og Elisabeth i Wagners “Tannhäuser i Tyskland i 1988 og 1990, og på Det Kgl. Teater i Rich.Strauss opera “Ariadne på Naxos” i 1992. Netop Strauss- og Wagnerrollerne har hun sunget på operascener fra Teatro Colón over Savonlinna Summerfestival og Stockholm til Chatelet og Camps Elyseé i Paris, Wiener Staatsoper, Staatsoper Berlin, Firenze og Rom. Hun har udgivet flere prisbelønnede CD.
Elizabeth Meyer-Topsøe’s hjemmeside