Søndag d. 20. september 2020 kl. 15 på Vindbyholtgaard, Vindbyholtvej 8, 4640 Faxe. MARIA MÅNSON: Klassisk musik og moderne film.

Der buldres og brages, pizzikeres og trompeteres i både adagio og allegro, mens billederne farer forbi på det store lærred. Sådan har det været i mere end 100 år, og det må aldrig stoppe!

Men hvorfor er den klassiske musik til stadighed så populær i den moderne film? Hvordan er den blevet brugt gennem filmhistorien? Og ville Wagner mon have været filmkomponist, hvis han havde levet i det 20. århundrede? Filmjournalist Maria Månson inviterer til en eftermiddag i den symfoniske filmmusiks tegn.

Filmjournalist Maria Månson, Danmarks Radio —- (Foto: Bjarne Bergius Hermansen)