Søndag d. 21. februar, FILM, PEGGY GUGGENHEIM: Art Addict

Søndag den 21. februar kl 16 i Biografen Kanten, 4640 Faxe

I samarbejde med Biografen Kanten og Kunstklubben Faxe kan vi nu tilbyde at se filmen “Peggy Guggenheim: Art addict” til halv pris – 40 kr.
Den nye dokumentarfilm om kvinden, Peggy Guggenheim, amerikansk kunstsamler og én af verdens største art-ikoner.
Peggy Guggenheim’s samling er i dag fortsat den mest imponerende af det 20. århundredes største kunst og kan ses på Guggenheim museet i Venedig.
Peggy Guggenheim (1898-1979) var familiens rebel, et livstykke der ikke gjorde noget for at lægge bånd på sig selv. Hun nærmest flygter til Paris, hvor hun i 1920’erne og 30’erne bliver en personlighed i byens kunst- og kulturliv. Denne beruselse af frigjorthed gav hende en aura af skandaløs lethed, og førte til en række kærlighedsforhold til fremtrædende kunstnere. Var i en kortere periode gift med skulptør Max Ernst.
I begyndelsen af 1940’erne var Paris imidlertid ikke noget sikkert sted for jøden Peggy Guggenheim. Hun rejser derfor tilbage til USA og forsætter med at udbygge sin kunstsamling. Men i 1949 flytter hun til Venedig og kærligheden til byen vokser, og hun bliver der til sin død i 1979.
Peggy Guggenheim’s onkel, Solomon Guggenheim, stod bag konstruktionen af det storslåede Guggenheim museum i New York. Og i begges samleriver og indbyrdes forsøg på at overgå hinanden, har de beriget verden med Guggenheim museer bl. a. i New York, Venedig og Bilbao.

Linket til filmens trailer:

Billetter bestilles via Biograf Kanten, Faxe på www.biografenkanten.dk eller

telefon nr. 56 71 30 51. Der bydes et glas vin efter forestillingen.

Hvis der er spørgsmål vedrørende denne særvisning, er du/I velkomne til at kontakte

lis.fruervang@icloud.com.

Denne hjemmeside lagrer en stump programkode på din enhed, som bruges til at give dig en brugertilpasset oplevelse og vise, hvad du interesserer dig for. Det sker i overensstemmelse med EUs dataforordning. Hvis du ikke ønsker dette, kan du her sige nej for et års varighed.

Acceptér eller Nej tak