Onsdag d. 30. januar kl. 20 i Vemmetofte Kloster, Klostervej 3, 4640 Faxe – Klaveraften i Fruerstuen med danske pianisters „grand old man“ MOGENS DALSGAARD

Mogens Dalsgaard spiller fra sit store repertoire af klaverperler. Han tilhører eliten af danske pianister, og er stadig en af de flittigste pianister herhjemme og i udlandet.

Ikke mindst de koncerter, hvor Mogens Dalsgaard på en oplysende og ofte underfundig og humoristisk måde fortæller om den musik han spiller, har været medvirkende til hans store popularitet.