Onsdag d. 24. juni 2020 kl. 19,30 i Kultunariet, Søndergade 12, 4690 Haslev: Grieg koncert med Ensemble Storstrøm.

Lige efter at Corona-krisen gradvist gradvist ophører, og lige inden sommerferien sætter ind, vil vi tilbyde jer en dejlig ekstra musikalsk oplevelse, når ENSEMBLE STORSTRØM giver koncert med en perlerække af den norske komponist Edvard Griegs Lyriske Stykker på programmet. Ensemblets pianist Jakob Westh har over en årrække arrangeret et antal af disse for ensemblet, der her bliver spillet sammen med stykker i originalversionen, med arrangøren selv ved Kultunariets nyanskaffede flygel. Det er stykker som ”Troldtog”, ”Gangar”, ”Hjemvé” og ”Bryllupsdag på Troldhaugen”, – 13 i alt.

Koncerten, der spilles uden pause, varer ca. 50 minutter, og bagefter byder vi på en forfriskning, inkluderet i billetprisen på kun 50 kr. Billetter her på nettet, ved indgangen fra kl.19, kontant eller på Mobile Pay.

Kom og vær med til genåbningen af Faxe Kunst-og Musikforenings koncertrække.

Ensemblet fortæller om Grieg her på ensemblets egen hjemmeside:
https://ensemblet.dk/programinformationer/komponister/grieg-edvard/