Mandag d. 7. oktober kl. 20 i Fruerstuen i Vemmetofte Kloster, Klostervej 3, 4640 Faxe – Henrik Engelbrecht fortæller om H.C. Andersen og operaen

Som bekendt var H.C. Andersen altid glad for at blive inviteret ud . Især til de danske herregårde, hvor han kunne læse sine eventyr op for det fornemme publikum , og sidde med til bords, når middagen blev serveret. Bregentved og Gisselfeld besøgte han jævnligt. Men helt til Vemmetofte nåede han nok aldrig.

Men hvad han forsømte i levende live , kan han opleve post mortem når operaeksperten Henrik Engelbrecht tager ham under armen og levendegør ham i Fruerstuen i Vemmetofte kloster mandag d. 7. oktober kl.20. De to herrer kender hinanden så godt. Og deres fælles interesse er og bliver OPERA. Henrik har netop udgivet bogen: ”Hjertet brast i toner”. Den går som varmt brød over det ganske land. (læs mere her)

H.C. Andersen går i operaen over det meste af Europa. Han oplever 1800–tallets megastjerner som Maria Malibran, Giulia Grisi og Jenny Lind, de splinternye operaer af Verdi og Wagner, og han skriver hjem om den vilde oplevelse af at sidde i de enorme operahuse i Napoli, Wien og Paris. Tag med H.C. Andersen i operaen. Vær med helt fra begyndelsen, da han selv som teenager drømmer om en stor sangerkarriere og synger i koret på Det Kongelige Teater – og oplev ham få kastet mange af de operatekster, han forsøger sig med, da han bliver fyret som sanger, direkte i hovedet igen af Det Kongelige Teaters direktion. Operaeksperten Henrik Engelbrecht er guide på en levende og underholdende tur tilbage til Danmarks og Europas operaverden af i går ved hjælp af Andersens egne dagbøger, rejsebreve og operatekster.