Mandag d. 3. februar 2020 kl.19.30 i Haslev kirke, Kirkepladsen 8B, 4690 Haslev. Efter nogle års pause vender vores internationalt berømte cellist, 30-årige ANDREAS BRANTELID tilbage til Haslev kirke.

Andreas Brantelid vil sammen med den unge norske pianist Christian Ihle Hadland give koncert med bla. Beethoven, Schubert, Korngold og Strauss på programmet.

Mon ikke de som et af ekstranumrene vil spille Saint-Saëns ”Svanen”?
Kort efter rejser de på turné til England, hvor de bl.a. skal give koncert i Wigmore Hall i London.

I koncertpausen bydes der på en forfriskning i glashuset.